Regnjackor

Her finder du vores vandtætte og åndbare regnjakker til herrer; funktionelle jakker med membraner som f.eks. Gore-Tex® samt regnjakkerne til det lille behov.

    per sida
    Stigande ordning

    Funktionelle og praktiske regnjakker til herrer 

    En rigtig god regnjakke er praktisk at have med i rygsækken stort set uanset aktivitet; det gælder både gåturen med hunden, vandreturen i Danmark eller resten af Skandinavien, hverdagens frem-og-tilbage samt på cykelture og til alpinsport. 

    Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af regnjakker til herrer – både dem, der er gode til hverdag og til friluftsliv af enhver slags. I vores sortiment finder du et bredt udvalg af både korte og lange udgaver af regnjakker og regnfrakker til regnfulde cykelture på mandage eller til krævende vandreture i fjeldet – og til et budget af enhver størrelse.  

    Regnjakkerne i vores udvalg er fra anerkendte kvalitetsmærker som for eksempel HaglöfsDidriksonsFjällrävenHelly HansenArc’teryxThe North FaceSherpa og Black Diamond og findes i et hav af forskellige modeller og farver.  

    I vores sortiment af lækkert regntøj til herrer finder du desuden også et bredt udvalg af funktionelle regnbukserpraktiske regnslag og ponchoer samt lette regnovertræk til sko og tasker. Med godt udstyr til vådt vejr ved hånden kan du nemt og bekvemt holde dig tør i alle former for vådt vejr. 

     

    Når du skal vælge din nye herreregnjakke

    Når du skal finde din nye regnjakke, er det en god idé at kortlægge behovet først. Så går du ikke galt i byen, og på den måde er du sikker på at komme hjem med en vandtæt jakke, der er til at regne med, og som kan klare mosten.

    Der er nemlig stor forskel på kravene til jakken, hvis du skal lufte hunden hver morgen eller hvis du skal på en længere vandre- eller cykeltur. Måske skal du klatre på en bjergside i stille støvregn? Eller blot vente på bussen i øs pjaskende regnvejr? 

    Hvis du er i tvivl om, hvilken slags regnjakke, der opfylder dine behov, kan du læse mere i vores store regnjakkeguide på bloggen. I den står alt det, der er godt at have in mente, når man skal købe en ny, funktionel regnjakke, der lever op til alle ens behov. 

    Man behøver nemlig ikke smide mange tusinde kroner efter en højteknologisk regnjakke, hvis den blot skal bruges til hverdagens små smutture ud af handle. Der kan man sagtens nøjes med en billigere model, som stadig formår at holde dig tør og få dig til at se smart ud på samme tid. 

    Hvis du til gengæld skal ud at vandre i regnfulde omgivelser i mange timer, har du brug for en teknisk regnjakke eller måske en skaljakke, som både kan holde til hårdt brug, og som samtidig har et højt nok vandsøjletryk til at holde dig tør fra morgen til aften.  

     

    Gore-Tex® jakker – pålidelige regnjakker med tørhedsgaranti

    Det første krav til en regnjakke er selvfølgelig, at den er vandtæt. Ellers går idéen lidt af hele konceptet med en regnjakke. Det er dog slet ikke noget, man behøver at bekymre sig om med en Gore-Tex®-jakke under armen. 

    Gore-Tex®-membraner er vandtætte, vindtætte og åndbare. Membranen består nemlig at en masse bittesmå huller, som er mange tusinde gange mindre end en vanddråbe. Det betyder, at regn, vand og plask ikke kan trænge ind gennem jakken – men at damp, sved og fugt sagtens kan passere igennem. 

    I vores store udvalg af herreregnjakker i høj kvalitet finder du en masse åndbare modeller med Gore-Tex®-membraner i. Med sådan en under armen eller med i rygsækken er du garanteret en tør dag, da Gore-Tex®-jakker har et enormt højt vandsøjletryk og uden problemer kan holde dig tør fra morgen til aften – selv i silende regn, der står ned i lårtykke stråler. 

    At et materiale er åndbart betyder, at det er i stand til at slippe vanddamp igennem, selv om det er vandtæt fra den anden side. Det indebærer, at man ikke bliver sejlende våd af sved, som man vil gøre, hvis materialet er helt tæt som for eksempel plastik er. Og det er her en Gore-Tex®-membran virkelig kommer til sin ret. 

    Åndbarheden måles på forskellige måder og er lidt vanskelig at sammenligne, men man går ikke helt galt i byen, hvis man tænker, at man nogenlunde får, hvad man betaler for. Husk, at jakken skal være godt imprægneret på ydersiden for, at processen fungerer, da jakken ellers suger vand.

     

    Vandtæt regntøj – værd at være opmærksom på

    Vandtætheden i regntøj kaldes for vandsøjletryk – det er noget, man kan måle sig frem til, og resultatet angives i mm. Tallet refererer til højden på den vandsøjle, som man forestiller sig står oven på stoffet. 

    Regntøj produceres med mange forskellige vandsøjletryk, og det er her, man skal være opmærksom. Det er nemlig ikke lige meget, om din nye regnjakke har et vandsøjletryk på 4.000 mm eller 15.000 mm, hvis du regner med at kunne tage den med ud i al slags vejr. 

    Hvis en regnjakke skal kunne siges at være vandskyende, skal den have et vandsøjletryk på over 2.000 mm – og et vand søjletryk på over 5.000 mm eller 6.000 mm for at kunne bruges i kort tid i kraftig regn eller lang tid i let regn. Skal en regnjakke kunne bruges i et par timer i kraftig regn, skal vandsøjletrykket op på over 10.000 mm og gerne mere. 

    Det betyder altså, at regntøjet til det lille behov kan klare sig med et vandsøjletryk på 5-8.000 mm – men skal du ud i øs pjaskende regnvejr i længere tid, vil et tal højere end 20.000 mm ikke være dårligt. 

    Til en sammenligning har alle Gore-Tex®-jakker et vandsøjletryk på minimum 28.000 mm. Der er altså ingen grund til at bekymre dig om, om du nu kan holde dig tør, hvis du har en Gore-Tex®-jakke med dig på cyklen, i skoletasken eller i rygsækken på vandreturen. 

    Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af funktionelle, praktiske og åndbare regnjakker til herrer med Gore-Tex®-membran til enhver lejlighed, til ethvert eventyr og til et ethvert budget – og der er også Gore-Tex®-regnjakker til damer og til friske børn

    Så er det blot at tage et kig i vores store udvalg af Gore-Tex®-beklædning og måske allerede nu begynde at drømme dig væk på din nye regnjakkes første tur ud i den skønne natur

    Skaljakker til herrer – funktionelle og åndbare jakker

    Nogle af regnjakkerne her på siden er faktisk slet ikke regnjakker sådan i teknisk forstand – de er i stedet det, man vil kalde en skaljakke eller hardshell. Og nu tænker du måske: ”Er det ikke det samme?” Men nej, ikke helt. 

    Og måske er det faktisk en yderst funktionel skaljakke, der bedst opfylder dit behov for overtøj på dage med vind og regn og rusk. Hvis du vil vide endnu mere om de praktiske skaljakker, kan du læse vores store guide på bloggen.  

    En skaljakke er lige niveauet over en regnjakke, når det kommer til funktionalitet. Skaljakker, som ofte også kaldes hardshells, er også oftest en god slat dyrere end regnjakker – men så får man også virkelig meget kvalitet for pengene.

    En skaljakke har sit navn fra den kendsgernings, at den fungerer som et skjold mod elementerne. Den er nemlig fuldstændig vindtæt og vandtæt – og så er den åndbar, så du ikke bare bliver våd af sved i stedet for regn.  

    En hardshell er altså et uigennemtrængeligt og dog åndbart værn mod vand, vind og vejr takket være jakkens konstruktion og membranen, der gemmer sig indeni. 

     

    Skaljakkers lag – hvad betyder det for dig? 

    Skaljakker fås i mange afskygninger, og der er noget for ethvert behov. Men noget af det, der er særligt værd at være opmærksom på, er, hvor mange lag den har. Skaljakkernes lag er nemlig med til at beskytte den vandtætte membran samt øge jakkens funktionalitet. 

    Prisen stiger i takt med antallet af lag. Det skyldes til dels, at jakken bliver mere robust og holdbar, jo flere lag den har, og skal jakken virkelig ud i elementernes rasen, er flest mulige lag klart det bedste valg, hvis du vil have det optimale ud af din herreskaljakke. 

    En 2-lagsskaljakke er den billigste, og det er også den mindste robuste type, da der ofte kun er et stofnet til at bestykke membranen i stedet for et ekstra lag. 

    En 2-lagsskaljakke er derfor helt perfekt til hverdagsbrug, hvor man ikke slider så hårdt på den, og hvor alligevel ikke får glæde af eller kan bruge mange af de dyrere skaljakkers tekniske designs og funktioner. 

    En 2-lagskonstrueret hardshell er dog stadig et rigtig godt og funktionelt valg til let brug, og man kan gøre meget for at forlænge dens levetid. Man kan for eksempel passe på jakken ved at vaske og imprægnere den ofte samt ikke at have korte ærmer indenunder, så membranen ikke kommer i direkte berøring med huden. 

    Næste ’level’ indenfor skaljakker er 2,5-lagskonstruktionen – både i forhold til pris og funktionalitet. Den er en smule mere robust end 2-lagsjakkerne, da den har fået en beskyttende overfladebehandling, som passer på membranen. 

    En 2,5-lagsskaljakke er perfekt at have med dig, hvis man skal afværge en kort byge på den lette vandretur, eller hvis man skal bruge en yderst funktionel hverdagsjakke. 

    Hvis du skal ud at klatre, udøve alpinsport eller vandre med en tung rygsæk, så det nok en 3-lagskonstruktion, der bedst opfylder dine behov. Det er også den dyreste udgave af de yderst funktionelle skaljakker. Til gengæld skal du ikke bekymre dig om, om en 3-lagsskaljakke er åndbar, vind- og vandtæt – for det er den, og hvis du passer godt på den, så er den det året rundt i mange år.

    En 3-lagsskaljakke yder bedst beskyttelse af membranen. Det gør den, da membranen er ’pakket ind’ mellem to lag og derved ikke så let bliver slidt af udstyr, snavs og berøring. Men derfor er den stadig lige så åndbar som alle de andre skaljakker og lader nemt fugt og sved fordampe ud igennem sig.   

     

    Pas godt på din skaljakke

    Uanset om du er på jagt efter en simpel hardshell til hverdagsbrug eller en teknisk skaljakke, som kan holde dig tør og lun i alt fra bjerge til dybe dale, så fås de alle i mange forskellige funktionelle designs og er oftest spækkes med smarte detaljer. 

    For bare at nævne et par få smarte features, kan du finde jakker med lommer på brystet, i siden eller på ærmerne, udluftning under armene eller i siden, justerbare hætter, ventilationsmuligheder eller et helt minimalistisk udtryk for mindst mulig vægt. 

    Uanset behov, formål og brugsvaner, så er det også vigtigt at passe godt på sin skaljakke og særligt membranen indeni, så jakken kan komme med på tur mange sæsoner i træk. Det kan du gøre ved at vaske og imprægnere den engang i mellem, så den ikke mister sine vandtætte, vindtætte og åndbare funktioner. 

    Du kan læse vores store plejeguide til vandtæt beklædning på bloggen. 

     

    Regnjakker til cykel – når der skal fart over feltet

    Selvom du har bestemt dig for, at i dag skal du cykle på arbejde eller ud at fræse på de danske landeveje eller ud af et snoet skovspor, så kan det jo ske, at det begynder at regne – som det ofte gør herhjemme. Og så er det altså ikke så ringe endda at have en let cykelregnjakke ved hånden, så din cykeltur bliver en tør og behagelig oplevelse. 

    Med en god cykelregnjakke under armen og måske et regnovertræk til sko og tasker er det bare om at svinge sig op på jernhesten og give den gas – uden at skulle bekymre sig om regn eller pjask på vejene.

    I vores udvalg af regnjakker til herrer finder du også mange forskellige lette og praktiske regnjakker, som også sagtens kan holde dig tør på cykelturen – uanset om du pendler, kører mountainbike eller måske er motions- eller racercyklist. I vores brede udvalg finder du både de lette cykeljakker til sommer, samt de mere isolerende vinter cykeljakker. 

    Mange af herreregnjakkerne i vores sortiments design gør nemlig, at de både kan bruges til hverdag, pendling og til cykelsport. I rigtig mange modeller er der nemlig stort fokus på åndbarheden, så du ikke koger over, når du giver den gas i pedalerne. 

    Nogle af cykelregnjakkerne er lange, andre er korte, og der er både de smarte sportsorienterede modeller samt de mere modebaserede. Desuden finder du både cykeljakker med vandtætte membraner samt de vandskyende modeller med coating. 

    Husk, at du altid kan få et godt råd eller svar på dine spørgsmål i vores butikker, hvor vi står klar til at hjælpe dig. 

    På vores store blog kan du desuden altid hente inspiration til eventyr; for eksempel er der en masse gide tips til cykelferien samt sceniske bud på cykelruter i Sydsverige.