Allround löparskor till damer

92 Varor

  1. Märke
    Namn
    Product price
  2. Märke
    Namn
    Product price
  3. Märke
    Namn
    Product price
  4. Märke
    Namn
    Product price
  5. Märke
    Namn
    Product price
  6. Märke
    Namn
    Product price
Laddar...

per sida
Stigande ordning

  1. Märke
    Namn
    Product price
  2. Märke
    Namn
    Product price
  3. Märke
    Namn
    Product price
  4. Märke
    Namn
    Product price
  5. Märke
    Namn
    Product price
  6. Märke
    Namn
    Product price

Allroundløbesko til damer

En allroundløbesko er den løbesko, man løber de fleste af sine kilometer i. Den fungerer ideelt både til den erfarne løber med mange kilometer i benene, til løberen der snupper et par ture ugentlig og også til nybegynderen, som netop skal til at starte op på sit løb.

Fokus i et par allroundløbesko til damer ligger på komfort og stabilitet. For at finde frem til den løbesko dame, som giver dig netop stabilitet og komfort, så er det vigtigt at kigge på din løbestil.

Folks løbestil er meget forskellig, og stabiliteten afgøres af din løbestil. Samtidig skal du også tænke på stødabsorbering, når du er på jagt efter et par nye løbesko. Kravet til stødabsorbering afhænger af underlaget og længden på dine løbeture.

Med ”allround” løbesko menes der mere konkret en løbesko, der dækker flere behov, og som er den løbesko, man løber de fleste af sine kilometer i. Derfor er det også vigtigt, at løbeskoen passer helt perfekt - ellers kan det medføre meget irritation på løbeturene.

Fokus i en allroundløbesko er altså:

  • Stabilitet
  • Komfort
  • Stødabsorbering

Her hos Eventyrsport har vi et bredt udvalg af løbesko til damer fra en lang række af kendte mærker. Du kan eksempelvis finde dameløbesko fra Adidas, Asics, Mizuno og Brooks.

Lad din løbestil guide dig til den rette dameløbesko for dig

For at du kan finde den helt rette løbesko for dig, så skal du vide, hvordan du løber. Du skal altså kende din løbestil. Måden hvorpå du kan finde ud af, hvad din løbestil er, er ved at udføre en løbetest.

Ved en løbetest vil du blive filmet, mens du løber på et løbebånd. Baseret på denne video forholder vi os til dine fødders stilling i skridtafviklingen. Målet er en neutral afvikling af skridtet – dvs. en afvikling så vandret på underlaget som muligt.

Dog er det ikke alle, der har en løbestil, hvor de falder vandret på foden. Der er overordnet 3 forskellige måder, hvorpå man kan løbe og hvilken løbestil, man dermed her. De 3 kaldes pronation, neutral og supination.

De er som følger:

  • Pronation: løberen falder ind på indersiden af foden
  • Neutral: løberen afvikler på vandret fodsål
  • Supination: løberen falder ud på ydersiden af foden

Ligesom der er forskelle på disse tre måder at løbe på, så er der også forskel på den dame løbesko, man bør vælge. Den bør du nemlig vælge ud fra, hvilken løbestil løbetesten viser, at du har. Hver skotype er designet med fokus på den specifikke løbestil.

En pronationssko er konstrueret på en måde, så den står imod, når foden presser ned i svangen - det man kalder et “pronationsindfald”. Man siger, at en sko er “pronations stabil”. Det er ikke et enten eller. Mængden af pronationsstabilitet varierer indenfor kategorien af pronationssko fra “mild/moderat” til “kraftigt”.

Det samme gøre sig gældende for de neutrale sko. Også her er der forskellige grader indenfor kategorien, og vi taler både om “bløde, fleksible neutrale” og “stabile neutrale”. En neutralsko kan således sagtens være stabil på baggrund af eks. en fast stabil hælkappe af plastic, en plastplade i sålen eller en bred sål i landingsfasen.

I den anden ende af skalaen finder man supinations skoene. Det er til løbere, der fra naturens hånd lander på ydersiden af foden og måske endda falder ud over ydersiden. De skal have en supinationsko, der er så blød og eftergivende i svangen, at løberen ikke presses yderligere ud. Ganske få løbere supinerer.

Vi anbefaler altid, at du kommer forbi en af vores løbebutikker, så du kan få testet din løbestil og få den rette personlige rådgivning ud fra lige præcis din situation. Du kan se vores forskellige butikker og løbebutikker her.

Løbesko damer - størrelse og pasform

Dine løbesko skal gerne kunne bære dig mange kilometer. Derfor skal de helst sidde helt perfekt, for hvis der er noget, der ikke passer, så kan det meget hurtigt ende med, at løbeskoene ender i bunden af skabet. Og det er jo synd.

Målet, når du skal vælge dine nye løbesko dame, er både at vælge ud fra løbestil, men også størrelse og pasform er vigtig. Derfor er det også vigtigt, at du prøver løbeskoene på - også gerne med et par gode løbestrømper på.

Noget du skal være opmærksom på, når du leder efter den rette størrelse, er at en størrelse sjældent er præcis den samme hos de forskellige mærker. En str. EU42 i Mizuno er nemlig ikke nødvendigvis samme længde som en str. EU42 i Brooks.

Mange løber i for korte sko og her er det vigtig med den rette vejledning. Det allervigtigste er, at du ikke må kunne mærke noget, der presser på tæerne.

Når man løber bliver fødderne over tid varme og hæver op. Hvis du løber rigtig langt kan svangen tilmed blive slappere, og dine fødder kan derved længere. I begge tilfælde handler det om mm. længder, men der skal heller ikke så meget til, før den manglende plads kan blive et problem. 

Pasformen på din sko skal være det helt rette match. Skoen skal sidde godt, og du skal have lyst til at løbe i den med det samme. Er der eksempelvis for meget stof, så meget at det sidder i folder, når du snører skoen, så bør du finde en smallere model. Og hvis overdelen på foden allerede klemmer inde i butikken, så find en bredere model.

Løbesko giver sig ikke markant, og de skal derfor passe helt fra starten.

Mange ugentlige kilometer i løbeskoene? Flere løbesko

Er du vild med at være ude på løberuterne? Måske ved at træne op til et maraton eller halvmaraton? Så er der en god chance for, at du løbetræner mere end 18-25 kilometer ugentligt. Hvis det er tilfældet, så er et godt råd, at du har flere forskellige dameløbesko.

Det kan måske lyde en smule tåbeligt at have flere par løbesko, men der er flere gode grunde til det. Især for dig der løber meget i dine dameløbesko.

En af fordelene ved at have flere par løbesko er, at skoene samlet set holder længere. Det gør de, på grund af at de får flere pauser i mellem løbeturene. En anden fordel er, at du bliver stærkere af at løbe i forskellige sko, hvilket jo ikke er helt skidt, hvis man gerne vil forbedre sit løb eller forbedre sine personlige rekorder.

Ydereligere, så er det altså bare lidt sjovere og øger motivationen, når løbeoplevelserne bliver lidt forskellige - hvilket de helt naturligt gør, når du har forskellige dameløbesko på.

Hvis du gerne vil læse mere om løbesko, blive inspireret til nye løbeeventyr eller måske vil guides lidt i, hvilket løbeudstyr du bør eje, så kan du tage et kig ind på vores store blog. Her har vi en hel kategori om løb.

Find den rette løbesko dame hos Eventyrsport

Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af allroundløbesko til damer, og der er helt sikkert også en model, der passer helt perfekt til dig og din løbestil. Vi har dameløbesko fra flere kendte kvalitetsmærker såsom Adidas, New Balance, Saucony, Altra og Asics.

For at finde den helt rette løbesko, anbefaler vi dig, at du kigger forbi en af vores løbebutikker. Her kan vi udføre en løbetest og give dig personlig rådgivning i forhold til, hvilken dameløbesko der passer allerbedst til dig og dine behov. Du kan se vores forskellige butikker og løbebutikker her.